Området nær Schladming har oplevelser for hele familien, hvor man blandt andet finder Østrigs største kælkebakke samt Europas formentlig største afterski-sted. I diskoteket Hohenhaus Tenne der ligger i Schladming er der således plads til godt 3000 mennesker fordelt over diskoteks tre etager, hvor hele syv barer og en restaurant åbner op for servering af mange personer samtidigt og en brag af en fest. Her vil ung som gammel feste side om side til de største schlagerhits og afterskisange, alt imens du opbygger dig en mindre brandert. Området byder naturligvis også på flere andre diskoteker, barer og restauranter hvor det går mindre vildt for sig, og hvor du både kan opleve fest, hygge og afslapning.
Af andre oplevelser der er værd at gøre sig når du er i Schladming, kan nævnets kælkebanen ved toppen af Gipfelbahn Hochwurzen. Med sine syv kilometer lange oplyste kælkebane kan du for alvor få et sus gennem maven, indtil du rammer bunden, hvor en lift vil kunne tage dig tilbage til toppen. Dertil byder Schladming på både natskiing, heste-kaneture, finde vandreruter samt et væld af wellness og shoppingmuligheder. Du finder med andre ord oplevelser for enhver smag på både toppen samt ved foden af bjerget, som hele familien vil sætte pris på.